Lovliggørelse af sommerhus

På vegne af en ejendomsmægler lovliggjorde vi flere bygninger og en hævet terrasse ved et sommerhus. Vi brugte 3D scanning og sikrede korrekt registrering – så salget kunne gennemføres problemfrit.

Lovliggørelse af eksisterende forhold ved sommerhus – en tryg vej til salg 

En lokal ejendomsmægler kontaktede os, da han stod med et sommerhus til salg, hvor det viste sig, at der gennem årene var opført flere bygninger uden tilladelse. For at kunne sælge ejendommen uden juridiske eller økonomiske bump – f.eks. fra købers rådgiver, finansieringsvanskeligheder eller forsikringsproblemer – var det nødvendigt at få styr på registrering og lovliggørelse. 

Vi foretog en grundig opmåling ved hjælp af vores 3D scanningsudstyr og identificerede alle relevante bygninger og konstruktioner. Det drejede sig blandt andet om to uopvarmede udestuer, et brændeskur, et haveskur, et anneks – samt en hævet terrasse, som mange glemmer skal registreres på BBR, hvis den er hævet mere end 30 cm over terræn. 

I screeningsprocessen gennemgår vi hele ejendommen grundigt. Det er nemlig vigtigt at få alt med fra starten – for når først kommunen får en ansøgning, vil de ofte gennemgå hele ejendommen. Glemmer man noget, risikerer man unødvendige forsinkelser. 

Vi udarbejdede alt relevant tegningsmateriale og stod for myndighedsansøgningen, så sagen kunne afsluttes korrekt – og sommerhuset kunne sælges uden forbehold.

Vores senest udførte arbejde

Vi udfører en bred vifte af opgaver – se vores seneste referencer her.

Lovliggørelse af sommerhus

På vegne af en ejendomsmægler lovliggjorde vi flere bygninger og en hævet terrasse ved et sommerhus. Vi brugte 3D scanning og sikrede korrekt registrering – så salget kunne gennemføres problemfrit.

Tilbygning i naturskønne omgivelser

Et oplæg til en 1. sal blev til en gennemtænkt tilbygning i harmoni med naturen. Vi skabte en helhedsplan, visualiserede projektet og fulgte det hele vejen fra idé til byggetilladelse.

Ny indretning af erhvervsejendom

Da en virksomhed fraflyttede en erhvervsejendom, udviklede vi forslag og visualiseringer af nye erhvervsmuligheder – i tæt samarbejde med ejer og erhvervsmægler og med fokus på lokalplan og udlejning.

Lovliggørelse af kælder til beboelse

I et attraktivt boligkvarter hjalp vi med at lovliggøre 36 kvm høj kælder til beboelse. Vi håndterede alt fra screening og opmåling til myndighedsansøgning og byggesagens afslutning.

Tilbygning til rækkehus

For en børnefamilie, der var vokset ud af deres 75 kvm rækkehus, designede vi en harmonisk tilbygning på 34 kvm. Løsningen gav ekstra plads, åbent køkken-alrum og et nyt værelse – alt i respekt for husets udtryk og området.

Projekt Valdemarsgade

Ejer af en lejlighed på 1. sal havde længe drømt om mere plads, men uden at ville gå på kompromis med beliggenheden.

Boost Pakken

Kunden benyttede vores boost pakke, hvor vi besøger boligen og tilbyder op til to timers intens og skræddersyet rådgivning.

Visualisering af sommerhus

For en privat kunde har vi udviklet en detaljeret og realistisk visualisering af deres kommende sommerhus også med 3D.

Lovliggørelse udestue og overdækket areal

Heim blev kontaktet for at tage over, og vi håndterede opgaven fra start til slut.